Gæstebud 2019

God mad, hygge og samtaler om tilbud, der er i Vanløse, til ensomme og udsatte.

Vanløse Lokaludvalgs social og sundhedsarbejdsgruppe har fokus på udsatte ensomme og sociale problemer i bydelen. Arbejdsgruppen ønsker at give ensomme og udsatte en god og positiv dag med hygge og god mad, samtaler og info om de tilbud, der er i Vanløse til ensomme og udsatte. Projektet giver lokaludvalget mulighed for at komme i dialog med den ønskede målgruppe på dagen. Derudover er projektet en mulighed for at udvide og styrke lokaludvalgets netværk blandt lokale tilbud og projekter, der arbejder med udsatte og ensomme.