Valgmøde 2019

Vanløse Lokaludvalg arrangerer valgmøde i forbindelse med Folketingsvalget 2019

Det kommende folketingsvalg 2019 er på trapperne. I den anledning inviterer Vanløse Lokaludvalg til valgmøde den 13. maj kl. 19.00, hvor du kan møde dine lokale folketingskandidater og blive klogere på, hvor krydset skal sættes. Lokaludvalget har inviteret en repræsentant fra alle de opstillingsberettigede partier til en spændende politisk debat om aktuelle problemstillinger i Vanløse, der kan være relevante for Folketinget.

Vanløse Lokaludvalg afholder vælgermøde for at sætte Vanløse og bydelens udvikling på dagsordenen i forbindelse det kommende Folketingsvalg og Lokaludvalget ønsker at engagere både politikere og vanløseborgere i dialog om bydelen og det kommende folketingsvalg.

Valgmødet sætter fokus på to aktuelle emner af betydning for Vanløse; Bellahøjmarken og regeringens anlægsloft.