Spirekassen
OBS: Spirekassen er midlertidigt lukket indtil den 30. april 2026 pga. valg til lokaludvalg.
Har du en spændende idé til en helt ny aktivitet eller initiativ? Så har du nu muligheden for at ansøge om støtte fra Spirekassen, lokaludvalgets spritnye bydelspulje.
Spirekassen er den hurtige vej fra tanke til handling. Med Spirekassen giver vi plads til kreativ udfoldelse og eksperimenter i Vanløse.
Der er ingen ansøgningsfrist til Spirekassen. Du kan søge op til 5.000 kr. og kan forvente at få svar på din ansøgning inden for 3 uger (dette gælder dog ikke i juli, hvor vi holder sommerferie).
Projektet skal være nyskabende, og ansøger må ikke tidligere have modtaget støtte til lignende projekter i Vanløse Lokaludvalg.
Er du klar til at prøve noget nyt og se dine idéer gro?
Så er det nu, du skal ansøge om støtte.
Se hvordan du søger i det nye ansøgningssystem
Expand all
Opret en profil
- Som ansøger skal man oprette en profil i ansøgningssystemet
- Du logger ind på din profil, når du vil tilgå dine ansøgninger
- Hvis du ønsker at ansøge puljer i forskellige lokaludvalg, skal du oprette en profil for hvert lokaludvalg. Du kan bruge samme profil til Spirekassen og Vanløsepuljen.
- Du kan gemme dine ansøgninger som kladder, så du kan komme tilbage og færdiggøre dem på et senere tidspunkt.
- Du har en samlet oversigt over dine ansøgninger til projekter og ansøgningernes status.
- Du kan dele din ansøgning med andre, så I kan være flere om at udfylde ansøgningen. Dem du deler ansøgningen med, skal også have en profil i ansøgningssystemet.
Værd at vide når du søger
- Hvem kan søge puljen?
- Privatperson med CPR-nummer eller organisation/forening med CVR-nummer.
- Forbered jer på at oplyse følgende om jer, der søger
- Oplysninger om kontaktperson
- Navn
- Adresse
- Telefon
- Telefonnummer.
- Om du/foreningen er momsregistreret, og om I trækker momsen fra.
- Du/I vil blive bedt om
- En beskrivelse af dit/jeres projekt.
- En tidsplan for projektet.
- Et budget for projektet – både udgifter og indtægter
- Information om aktivitetens målgruppe
- Hvilken målgruppe retter jeres aktivitet sig primært mod?
- Hvad får målgruppen ud af aktiviteterne?
Hvor mange forventes at deltage i aktiviteten?
Opfylder aktiviteten betingelserne for støtte?
- Læs retningslinjerne for Spirekassen i filerne herunder og se, om din aktivitet opfylder betingelserne.
Ansøgningsskemaet
Obligatoriske felter er markeret med en stjerne*.
Ved skrivefelter er der et max. antal anslag. Du kan se antal anslag, du har brugt under feltet. Vær opmærksom på at linjeskift, bullets o.l. fylder meget og kan snyde i forhold til det oplyste forbrug af anslag.
(Oplysningerne skal gemmes løbende, så husk derfor at trykke ’gem kladde’, inden du går til næste side. Gør du ikke det, vil felterne på den aktuelle side gå tabt.)
Sådan indsender du til afrapportering
Senest én måned efter arrangementet er afholdt, dog senest den 31. december, skal du lave en afrapportering af projektet.
- Klik på ansøgningen, der skal afrapporteres
- Klik på ”Afrapportering”
- Klik på blyant-ikonet for at udfylde afrapporteringen
- Udfyld afrapporteringen og klik på ”Indsend”
- Klik på ”Tilbage til profil”
- Du kan se status på rapporten, om den afventer godkendelse, er godkendt eller er afslået
Ansøgning retur til afklaring
- Når en ansøgning sendes retur, modtager du en mail
- Log ind på din profil
- Klik på den ansøgning, der er returneret
- Under ”Beskeder/Dialog” ses beskeden på den returnerede ansøgning
- Klik på blyant-ikonet for at redigere ansøgning
- Rediger din ansøgning, så den opfylder det, der bliver efterspurgt
- Klik på ”Send ansøgning” for at genindsende ansøgningen
Retningslinjer for Spirekassen
FAQ
Expand all
Hvad kan jeg søge til?
Formålet med Spirekassen er at hjælpe borgere hurtigt i gang med helt nye projekter og initiativer til gavn og glæde for vanløseborgere.
Spirekassen skal give plads til kreativ udfoldelse i bydelen og understøtte, at ansøger kan eksperimentere og afprøve nyskabende idéer, koncepter, formater m.v.
Hvornår kan jeg søge?
Der er ingen ansøgningsfrist til Spirekassen.
Du sender bare din ansøgning, når den er klar - så længe du sørger for, vi har tre ugers behandlingstid, før dit projekt går i gang.
Når jeg har indsendt en ansøgning, hvad sker der så?
Når vi får din ansøgning i ansøgningssystemet, læser vi den og kvitterer dig for ansøgningen.
Hvis vi har spørgsmål til din ansøgning, kontakter vi dig for at få uddybende informationer.
Inden for tre uger sender vi dig et svar på din ansøgning.
Kan jeg søge til aktiviteter, der er afholdt?
Nej, du kan ikke få støtte til dit projekt, hvis dine aktiviteter er afholdt, inden du har fået svar på din ansøgning.
Hvad betyder det, at støtten gives som underskudsgaranti?
Hvis du får støtte til dit projekt, dækker støtten det underskud, projektet forventes at få. Giver projektet et mindre underskud end forventet vil støtten være tilsvarende mindre.
Du kan altså ikke lave et projekt, der giver overskud, da vi kun dækker dit underskud.
Hvornår bliver støtten udbetalt?
Som udgangspunkt vil du få støtten udbetalt, når du har indleveret regnskab og evaluering til sekretariatet, og dette er blevet godkendt af vores økonomimedarbejder.