Damhustræf

På Naturens Dag afholdes det årlige Damhustræf på Damhusdæmningen mellem sø og eng i Vanløse.

Her kan man prøve kræfter af med alle mulige spændende ting, f.eks. bygge drager og insekthoteller, slå med le, rulle lys af bivoks, smage på engens honning og få en tur over søen til ENERGI & VAND på Roskildevej.

Derudover plejer sejlklubben at sætte både i vandet, og du kan høre om områdets historie og fremtidsplaner, se frømænd dykke og miljøkajakken rydde op i Damhussøen, og du kan høre om Vanløse Lokaludvalgs natur- og miljøarbejde.

Projektet afholdes med det formål at oplyse og inddrage bydelens børn og voksne, foreninger m.fl. i lokaludvalgets arbejde med området.

Damhustræf er et samarbejde mellem Vanløse Lokaludvalg, Danmarks Naturfredningsforening, Energi & Vand, DOF, Enggruppen, Sct. Georgs Gilderne, FDF-K19, søens brugere m.fl.

Photographer
Jan Mørch