Guide til brug af byttestation

19.06.2019
  • ""
Onsdag den 20. 2018 juni blev Vanløses nye byttestation indviet.

Vi er rigtig glade for, at vanløseborgerne har taget så godt imod byttestationen, og vi håber, at I alle vil hjælpe til med, at projektet fortsat er en succes. Derfor har vi lavet en guide til, hvad man kan bytte med, og hvordan en byttestation fungerer.

Hvad kan du bytte med?

  • Giv kun gode og fine ting væk, så vi ikke får en byttestation fyldt med grimme vaser og snavsede pander. 
  • Du kan bytte småting, bøger og tøj – men kun brugbare ting, der ikke er i stykker.
  • Er dine ting for store, kan du bruge Facebookgruppen ’kom og hent’ eller aflevere dine ting og møbler i den nærmeste genbrugsbutik.
  • Bøjlerne bytter vi ikke med. Dem vil tøjet i byttestationen gerne hænge på.
  • Byttestationen er ikke sulten og må ikke fodres, så stil ikke mad til den.
  • I byttestationen kan du også bytte planter. I plantekasserne bruges den nederste kasse til bytteplanter, mens hindbær, brombær og roser bor fast i byttestationen. Man må dog gerne spise hindbær og brombær.

Tag det, du kan bruge – giv det, du kan undvære

Byttestationen er til for, at vi kan dele de ressourcer, vi har tilovers og lade ting leve videre, når vi selv er færdige med at bruge dem. Derfor er det vigtigt, at du er med til at værne om initiativet og passe på vores fælles byttestation. I byttestationen kan du altid kigge forbi og se, om der er noget, du kan bruge. Du behøver ikke have noget med at bytte med.

Kontakt

Har du kommentarer til byttestationen, kan du kontakte Vanløse Lokaludvalg: vanloeselokaludvalg@okf.kk.dk