Sommersjov for børn og unge i Vanløse

01.07.2019
Ved du ikke, hvad du skal i uge 30 i sommerferien? Og gider du ikke at bruge din ferie indendørs?

Så kom ned på Asfalten i uge 30, hvor Idrætsprojekter arrangerer panna-fodbold, høvdingebold, løbehjul og meget mere. Aktiviteter foregår fra mandag til fredag fra kl. 11-14, og hver dag byder på nye sjove lege. Om torsdagen kan du eksempelvis deltage i Idrætsprojektets olympiske lege med grøntsagskrig, forhindringsbane og gummistøvlekast.

”Vi håber, at rigtig mange børn og unge vil komme og være med. Idrætsprojektet har planlagt en sjov uge med masse af aktiviteter og godt humør. Vi kan godt love masser af sjov, nye venner og sjove dage, når aktivitetsugen går i gang i uge 30”, fortæller Per Stengade, arrangør og medlem af Vanløse Lokaludvalg.

Praktisk information

Tilmelding er ikke nødvendig for at være med, og alle aktiviteterne er gratis. Aktiviteterne foregår alle hverdage i uge 30 fra kl. 11-14. Vi mødes alle dage på Asfalten, Klitmøllervej 16 i Vanløse (ved siden af Vanløse Idrætspark).

Program

Mandag: Street aktiviteter – Musik, rulleskøjter, skate, cykler
Tirsdag: Boldspil og Krea/Brætspil
Onsdag: Street Bold og Grill/fællesspisning – Medbring selv mad til grill. Idrætsprojektet tænder op for grillen og sørger for lidt tilbehør.
Torsdag: (Olympiske) Lege – grøntsagskrig, forhindringsbane og gummistøvlekast
Fredag: (Klassiske) Lege og Trash Heroes 2.0

Aktivitetsugen er et samarbejde mellem Idrætsprojektet og Vanløse Lokaludvalg.