Vanløse synger sammen

07.11.2019
Der var fuld knald på Vanløse Saloner i tirsdags.

Lokale Kristian Boll akkompagneret af Knut Henriksen gav den gas på guitar og bas mens 75 vanløseborgere sang med på kendte sange af Otto Brandenburg over Beatles til nyere udgaver af C.V. Jørgensen og John Mogensen.

”Vi er rigtig glade for, at så mange deltog og sang med. Formålet med Vanløse Saloner er at komme hinanden ved og blive nysgerrige på hinanden, og her har fællessangen vist sig at være et godt medie til skabe samvær og fællesskab”, fortæller Peter Haahr, medlem af Vanløse Lokaludvalg.

Tirsdagens salon var årets sidste, men arbejdsgruppen bag salonerne er i gang med at planlægge nye saloner i 2020.