Vi søger frivillige til Repair Café

31.10.2019
Det Nye Fællesskab og Vanløse Lokaludvalg søger frivillige fixere til Repair Café Vanløse.

Kan du reparere el-artikler, ure, sy, fixe computere eller lignende? Så er det dig vi står og mangler!

Det Nye Fællesskab og Vanløse Lokaludvalg starter en Repair Café i Vanløse i det nye år og søger frivillige, som kan hjælpe med små reparationer. Repair Cafeerne afholdes hos Det Nye Fællesskab.

Hvad er en Repair Café?

Konceptet går ud på, at frivillige fixere hjælper lokale borgere med at reparere genstande, som ellers ville være blevet smidt ud, fx tøj, elektronik, smykker mm., uden betaling og lærer folk at fikse tingene selv. Formålet er at ændre smid-ud-køb-nyt-kulturen og skabe et fællesskab. 

Er du interesseret i være frivillig hos Repair Café Vanløse?

Kom til infomøde onsdag den 20. november kl. 19-20.30 i Kultursalen på Kulturstationen Vanløse.

Du kan også sende en mail til vanloeselokaludvalg@okf.kk.dk, sms’e eller ringe på  2121 7386.

Vi glæder os til at høre fra dig!