Bydelsmøde og repræsentantskab

Vanløse Lokaludvalg skal udarbejde en ny bydelsplan. Bydelsplanen har til formål at være hele bydelens visions- og arbejdspapir og lokaludvalget inviterer derfor foreninger, bestyrelser og netværk til bydelsmøde og repræsentantskab.

Vanløse Lokaludvalg skal i løbet af det næste halve år udarbejde en ny bydelsplan. Bydelsplanen har til formål at være hele bydelens visions- og arbejdspapir. 

Vanløse Lokaludvalg inviterer derfor én repræsentant fra din forening – det kunne være dig – til ’Bydelsmøde’ tirsdag den 13. september. Bydelsmødet er officielt repræsentantskabet for arbejdet med lokaludvalgets Bydelsplan.  

På bydelsmødet skal vi drøfte visioner og indsatsområder, som lokaludvalget og vanløseborgerne synes er vigtige at arbejde med de næste fire år. I vil blive introduceret til bydelsplankonceptet, og I vil få fremlagt lokaludvalgets forslag til, hvilke visioner og indsatsområder de gerne vil arbejde med. Som repræsentantskab skal I være med til at kvalificere de visioner og indsatsområder og I vil én gang om året blive inviteret til et statusmøde.

Bydelsplanen vil blive præsenteret for Københavns Borgerrepræsentation i maj 2023 og det er vigtigt, at de perspektiver og mærkesager, som bydelens aktive foreninger har, også bliver en del af byudviklingen.  

Derfor, kom og deltag i bydelsmødet TIRSDAG DEN 13. SEPTEMBER KL. 19-21 

Adresse: Café Oasen, Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal. 

Hver forening kan stille med én repræsentant, og der er ingen krav til foreningens størrelse eller alder. Blot skal den være aktiv i bydelen.. 

Meld dig og din forening til på: hk4d@kk.dk – gerne inden den 31. august af hensyn til forplejning. 

Læs mere om bydelsplanen her.

Vanløse Lokaludvalgs sekretatiat

Mødet afholdes på Kulturstationen, Café Oasen

Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal

2720 Vanløse
Del med