Dialogmøde om helhedsplan for Bellahøjmarken
Dialogmødet holdes i forlængelse af den netop afsluttede screeningsundersøgelse for området, hvor der har været en bred lokal interesse og tilslutning.
Vanløse Lokaludvalg har derfor inviteret en række politikere fra Borgerrepræsentationer til dialog om, hvordan vi sammen kan arbejde videre med at udvikle områdets store potentiale med henblik på både investeringer i flere idræts- og fritidsfaciliteter såvel som at gentænke de grønne områder, så de i højere grad skaber grundlag for bedre naturoplevelser og en øget biodiversitet.
Program
Mødet indledes med en præsentation af screeningsresultaterne ved Flemming Overgaard fra Keingart, som har fungeret som rådgiver under denne proces.
Herefter vil der blive åbnet op for en paneldebat med politikere fra Borgerrepræsentationen med mulighed for spørgsmål fra salen.
Ind til videre vil følgende politikere deltage:
Claus Buch, Venstre
Bente Møller, Enhedslisten
Klaus Mygind, SF
Niels Peder Ravn, Det Konservative Folkeparti
Christian Bülow, DF
Troels Chr. Jakobsen, Alternativet
Lea Friedberg, Socialdemokratiet
Christian Erdmann, Liberal Alliance
Jan Lindboe, forperson for Vanløse Lokaludvalg, vil guide os gennem aftenen som ordstyrer og sikre, at dialogen forløber konstruktivt og meningsfuldt.
Tid og sted
Borgermødet holdes den 17. januar kl. 19-21 i Mødelokale 1, Grøndal Multicenter
Baggrund for dialogmødet
I kommunens budget for 2023 blev der afsat midler til at lave en helhedsplan for Bellahøjmarken. Helhedsplanen skal sætte fokus på områdets potentialer og muligheder for at tilbyde udendørsfaciliteter, som understøtter og motiverer til idræt og bevægelse samtidig med at områdets grønne præg bevares.
Vanløse Lokaludvalg har sammen med Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Bispebjerg Lokaludvalg, lokale idrætsforeninger, boligforeninger og borgere arbejdet for at skabe en sammenhængende plan for bevægelse, idræt og natur for Bellahøjmarken.
Vi har afholdt tre åbne workshops, hvor alle borgere, idrætsforeninger, boligforeninger, lokaludvalg m.m. har haft mulighed for at deltage og hjælpe med at kvalificere inputs til en ny helhedsplan for området. Alle tre workshops var velbesøgte, og projektet har generelt mødt stor lokal opbakning og interesse.
Helhedsplan for Bellahøjmarken
Kontakt
Grøndal Multicenter, , Mødelokale 1
Hvidkildevej 64