Vanløse Saloner om at være psykisk sårbar
Vanløse Saloner inviterer til en salonaften, der debatterer temaet “at være psykisk sårbar”. For at komme temaet nærmere vil salonen starte med en opførelse af teaterforestillingen De Ubudne 2.0 af teatergruppen Teater Folk.
Forestillingen er en ærlig bearbejdning af psykiske udfordringer, hvor også de særligt svære tanker berøres. Ensemblet i De Ubudne 2.0 på seks skuespillere og en musiker kropsliggør de konstante modstridende tanker i hovedet på en psykisk sårbar person. Til tider morsomt, absurd og småprovokerende, til andre tider mørkt, alvorligt og sårbart.
Rikke Østergaard Bergmann har skrevet manuskriptet bl.a. ud fra egne erfaringer med psykiatrien. De Ubudne 2.0 er en videreudvikling af Bergmanns originale manuskript De Ubudne, som blev opført af Teater Folk i april 2023.
Forestillingen varer ca. 45 minutter. Efter forestillingen vil der være en åben dialog, hvor forestillingens forfatter sammen med publikum taler om, hvordan det er at leve med en diagnose, og hvordan samfundet møder dem, der gør.
Arrangementet er gratis
Vanløsesalonen er gratis, og det er ikke nødvendigt at reservere billetter
Tid og sted
Torsdag den 12. september kl. 20.00 på Kulturstationen Vanløse.
Om Vanløse Saloner
Vanløse Saloner har til formål at være et levende forum, hvor vanløseborgere med forskellige holdninger og viden grundlag kan gå i dialog med hinanden og blive klogere sammen.
Kontakt
Vanløse Lokaludvalg
Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal