Anlægstilskud til idrætsfaciliteter

Med Budget 2022 afsatte Kultur- og Fritidsudvalget midler til en række puljer til opgradering, renovering og nyetablering af idrætsfaciliter.

Drømmer du om at få etableret en ny idrætsfacilitet, at opgradere en eksisterende eller at få renoveret nogle nedslidte faciliteter? Så er der mulighed for at få hjælp til finansiering af Københavns Kommune.

Der er netop åbnet for ansøgninger til puljerne, og der er ansøgningsfrist 1. marts.

Anlægstilskud

Man kan søge anlægstilskud, hvad end man er forening, privatperson på vegne et fællesskab, boligselskab, grundejer el.lign. Fælles for alle ansøgere prioriteres det positivt,

  • at det ansøgte projekt medfører forbedrede muligheder for udendørs aktivitet i regi af foreninger eller selvorganiseret
  • at projektet er forankret i de lokale foreninger
  • at projektet opnår medfinansiering, der kan give projektet et yderligere løft
  • at børn og unge får gavn af forbedringerne.

Aktiveringsmidler

I forbindelse med ansøgning til faciliteter er det muligt at søge om midler til inddragelse af lokale børn eller lokale institutioner i processen. Det er også muligt at søge om midler til at igangsætte idrætsaktiviteter på de nye eller opgraderede anlæg. Idrætsaktiviteterne kan både have karakter af faste ugentlige træninger, events eller lignende. Aktiviteterne kan være målrettet både børn, voksne og familier.



I kan læse mere om puljerne og ansøgning i linket her.