Borgermøde om kunstgræsbane på Vanløse Stadion

Kultur- og Fritidsforvaltning inviterer til online borgermøde om den kommende kunstgræsbane på Vanløse Stadion den 4. maj kl. 17.00.

Tirsdag den 4. maj kl. 17.00 afholder Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning online borgermøde om den kommende kunstgræsbane på Vanløse Stadion.

Københavns Kommune bevilligede i efteråret 2018 midler til anlæggelse af en ny kunstgræsbane på stadion i Vanløse Idrætspark. Dette blev gjort for at imødekomme det stigende indbyggertal i lokalområdet, som også resulterede i et kraftigt stigende medlemstal, der har betydet at de lokale klubber har haft kapacitetsudfordringer. Med en kunstgræsbane mere øges kapaciteten og Vanløse Stadion vil kunne anvendes af mange flere medlemmer. Projektet forventes at starte op med anlægsfasen til sommer.

Deltagelse

Mødet afholdes via Microsoft Teams og du kan følge mødet hjemmefra via en computer, tablet eller smartphone. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kan deltage i debatten ved at stille skriftlige spørgsmål undervejs i mødet via chatfunktionen eller mundtligt ved 'ræk hånden op' funktionen. Du kan deltage i mødet ved at klikke på dette link.