Borgerpanelundersøgelse om frivillighed
Vanløse Lokaludvalg indgik i 2021 et samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, om et 3-årigt projekt, om at gøre Vanløse til en demensvenlig bydel.
Projekt ’Demensvenligt Vanløse’ arbejder for at mennesker med demens kan opretholde et værdigt liv i deres egen bolig, blandt andet ved at gøre det lettere for dem at udføre hverdagens praktiske opgaver og deltage i fritidsaktiviteter.
Projektet er nu halvvejs i projektperioden, og forvaltningen ønsker at få mere viden om, hvad der motiverer vanløseborgere til at engagere sig i frivilligt arbejde. Forvaltningen har derfor udarbejdet en undersøgelse, der skal hjælpe dem og lokaludvalget med at blive klogere på dette.
Spørgeskemaundersøgelsen kan besvares frem til den 04. september 2022.
For at svare på undersøgelsen skal du være medlem af lokaludvalgets digitale borgerpanel. Tilmeld dig nederst på siden
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om projekt Demensvenligt Vanløse, er du velkommen til at kontakte projektleder Marie Schack, e-mail: EM6L@kk.dk, mobil: 2155 2989 eller projektleder Katrine Due Jespersen, e-mail: JY2S@kk.dk, mobil: 2135 8084
Er du endnu ikke medlem af Vanløse Lokaludvalgs digitale borgerpanel?
Du kan nå det endnu. Tilmeld dig det digitale borgerpanel, og du vil få undersøgelsen tilsendt efter påske.
God fornøjelse.