BYTTESTATIONEN SKAL PÅ VINTERFERIE!

Mandag den 13. januar er byttestationen på Helga Larsens Plads blevet tømt og gået på vinterferie.

Vanløse Lokaludvalg har været glade for, at så mange vanløseborgere har taget byttestationen til sig. Byttestationen har nemlig været velbesøgt i løbet af de sidste 1 ½ år, hvor den har stået på Helga Larsens Plads.

Nu trænger den imidlertid til en lille ferie og et serviceeftersyn, og hvilket bedre tidspunkt end en våd og fugtig vinter og mens der alligevel bliver arbejdet med forskellige ting på pladsen.

Byttestationen skal dog ikke kun holde ferie. Det er nemlig muligt, at byttestationen vil blive lånt ud og dukke op i nye sammenhænge.

Vi håber, byttestationen kan sprede det bæredygtige budskab i løbet af sin ferie, og vi vil glæde os til, at byttestationen til foråret er tilbage på Helga Larsens Plads.

Vi opfordrer alle, der har været glade for at benytte byttestationen til at besøge nogle af de andre byttestationer i København.

Man kan jo svinge forbi:

  • Byttestationen ved Træstubben. Saxoparken ved Apostelkirken, Vesterbro.
  • Byttestationen i Tingbjerg. Midtfløjene 16, Tingbjerg.
  • Byttestationen Bytteriet i Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17, Brønshøj.
  • Byttecentral på Valby Bibliotek. Annexstræde 2, 2500 København
  • Bytteøen i Valby. Aksel Sandemoses Plads v. Langgade Station