De nye parkeringszoner er vedtaget

Ny 3-timers parkeringszoner fra kl. 8-22 træder i kraft medio 2024.

Borgerrepræsentationen og Teknik- og Miljøudvalget har nu godkendt forslaget om i alt 12 nye parkeringszoner i København.

I alle de kommende parkeringszoner vil der være en tidsbegrænsning på hverdage fra kl. 8.00 til kl. 22.00. Det betyder, at parkering er gratis for alle, men at man maksimalt kan parkere 3 timer i tidsrummet 8.00-22.00 mandag til fredag.

Alle kommende zoner vil gælde på kommunale veje og private fællesveje. Parkeringszonerne gælder ikke på helt privat grund og private veje, såvel som at områder privat parkeringskontrol udgår af zonen.

Parkeringslicenser

Beboere med adresse inden for zonen kan få beboerlicens. Erhvervslicenser kan udstedes til virksomhedskøretøjer registreret til virksomhed med adresse inden for zonen. Borgere med adresse indenfor zonen kan søge om et til ubegrænset antal af gæstelicenser. Gæstelicenserne undtager køretøjer fra tidsbegrænsningen.

Borgere i de berørte områder får brev i e-boks om mulighederne for at ansøge om licens.

Det er desuden besluttet, at Teknik- og Miljøforvaltningen snarest muligt skal udarbejde et oplæg til udstedelse af sommerlicenser for kolonihaveejere i parkeringszonerne.

Træder i kraft 2024

Inden zonerne kan træde i kraft, vil der være en partshøring af de berørte vejejere på private fællesveje i områderne, og politiet skal give samtykke til etablering af de otte tidsbegrænsede zoner.

Kommunen forventer at sætte skilte til de 3-timers tidsbegrænsede zoner op sidst på året 2023. Zonerne vil træde i kraft medio 2024.

De nye parkeringszoner i Vanløse

Ny Vanløse

Den kommende zone etableres ved at udvide den eksisterende tidsbegrænsede zone, Vanløse. Det område, der indlemmes i den eksisterende tidsbegrænsede zone Vanløse, er de kommunale veje og private fælles veje i området fra den nuværende tidsbegrænsede zones sydlige ende langs Hyltebjerg alle og vestlige side langs Ålekistevej ned til og med Grøndalsparkvej. Parkeringszonen gælder ikke på helt privat grund og private veje, herunder det interne stisystem i Buskager, eller i områder med privat parkeringsordning. 

Grøndal

Den kommende tidsbegrænsede zone gælde på kommunale veje og private fællesveje i området fra Genforeningspladsen ved den nuværende tidsbegrænsede zone Nordvest, og til den nuværende tidsbegrænsede zone Vanløse mod vest. Parkeringszonen afgrænses af Frederiksberg Kommune mod syd, og af Hulgårdsvej / Sallingvej mod nord. Parkeringszonen gælder ikke på helt privat grund og private veje.  

Billede
Ny Vanløse
Billede
P-zone Grøndal