En tryg Bymidte, der ikke indbyder til ophold

Borgerpanelet har talt, og du kan læse resultatet herunder
Billede
Bymidten
Fotograf
Jonathan Ussing Magyar

Lokaludvalget har været i dialog med borgerne om Bymidten – både via borgerpanelet og til borgermødet den 14. maj, og vi har samlet de mange input til forvaltningen i et høringssvar om foranalysen for Vanløse Bymidte.

Borgerpanelundersøgelsen viser, at I primært bruger Bymidten til indkøb og for at tage offentlig transport. At I kommer på cykel eller gående, og at I foretrækker at parkere langs Kronen og måske kan lokkes ind i cykelparkeringshuset, hvis der kommer mere opsyn og belysning. Generelt er I dog trygge i Bymidten.

I udviklingen af Vanløse Bymidte prioriterer I bynatur og grønne tiltag, plads til udeservering og et fokus på at få cyklerne væk fra torvet – og så er der et stort ønske om at få en sammenhængende bymidte, hvor Vanløse Torv, Frode Jakobsens Plads og Jernbane Allé hænger fysisk bedre sammen. 

Bymidten er Vanløses vigtigste byrum og samlingssted, men den fremstår som nedslidt og fragmenteret. Der er udfordringer med cykelparkering, og der mangler gode steder at opholde sig. I lokaludvalget ønsker vi derfor, at Vanløse Bymidte skal udvikles til et attraktivt, lokalt mødested og knudepunkt, så vi får en sammenhængende, funktionel og indbydende bymidte i Vanløse.

Læs resultatet af borgerpanelundersøgelsen herunder.