Hold Vanløse Ren 2024

Hjælp os med at holde Vanløse ren i uge 16 og 17

Hold Vanløse Ren løber denne gang af stablen fra den 15. - 25. april.

Skoleklasser (0.-6. klasse) og institutioner i Vanløse inviteres til at deltage i det, der plejer at være en ren gadefest med kost, fejemaskiner, handsker og snappere og masser af engagerede børn.

Der er god grund til, at de mange børn trækker arbejdshandskerne på og undervises i gode skraldevaner. Hvert år bruger Københavns Kommune nemlig adskillige kræfter på at fjerne affald fra gader, veje og parker.

Vanløse Lokaludvalg ønsker derfor at uddanne dygtige skraldeambassadører på Vanløses skoler og institutioner, der ved, hvordan man opfører sig i byrummet og i naturen.

Tilmelding

Tilmeld din klasse/institution senest fredag den 23. februar 2024.

Du finder tilmeldingskema og plakater her.