Opstart - Repair Café Vanløse
Repair Café Vanløse opstarter i marts måned og vil derefter afholdes 2. søndag i hver måned.
Repair Café Vanløse er et bæredygtigt udviklingskoncept, hvor frivillige ildsjæle hjælper lokale borgere, så de selv kan reparere ødelagte genstande som fx tøj, elektronik, smykker eller møbler, som ellers ville være blevet smidt ud. Du kan få hjælp til at få repareret dine ting, så kom et smut forbi til Repair Café.
Repair Café Vanløse er et samarbejde mellem Det Nye Fællesskab og Vanløse Lokaludvalg. Du kan også følge med i Repair Café Vanløse på facebook.
OBS: Reparationer må ikke være konkurrenceforvridende i forhold til det lokale erhvervsliv og de frivillige fixere forbeholdes retten til at sige nej til en reparation. Ligeledes kan de frivillige fixere ikke holdes ansvarlig for reparationerne såfremt der skulle opstå en skade eller forværring.
Hvis du har lyst til at blive frivillig i Repair Café Vanløse er du velkommen til at kontakte Vanløse Lokaludvalgssekretariat og deltage i Repair Café Vanløses opstartsmøde for frivillige.
Repair Café Vanløse er en del af det større udviklingskoncept Repair Café Danmark.