Vanløse Lokaludvalg vil lave en ny bydelsplan
Vanløse Lokaludvalg udarbejder hver fjerde år en bydelsplan, der giver indblik i Vanløseborgere og lokaludvalgets visioner for bydelen de næste fire år. Bydelsplanen tager afsæt i vanløseborgernes ønsker og behov til bydelens fremtidige udvikling og sætter fokus på alt fra sundhed, kultur, natur til trafik. Denne gang kommer bydelsplanen til at have en mere kondenseret form end den plejer, da bydelsplanen primært beskæftiger sig med arbejdsgruppernes største projekter. Planen er, at der skal foretages borger- og politikerinddragelse fra januar 2021 og frem. Du kan følge med i lokaludvalgets videre arbejde med bydelsplan på hjemmesiden og Facebook.
Der kan dog forekomme ændringer grundet myndighedernes anvisninger og anbefalinger i forbindelse med corona-virus.