Repair Café Vanløse

Vanløse Lokaludvalg holder Repair Café den anden søndag og den fjerde onsdag hver måned.

Repair Café Vanløse er et bæredygtigt udviklingskoncept, hvor frivillige ildsjæle hjælper lokale borgere, så de selv kan reparere ødelagte genstande som fx tøj, elektronik, smykker eller mindre møbler, som ellers ville være blevet smidt ud. Formålet med en Repair Café er at reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling. Vi skal stå sammen om at ændre smid-ud-køb-nyt-kulturen.

Vi har værktøjet, medbring selv eventuelle reservedele og materialer!

OBS: Reparationer må ikke være konkurrenceforvridende i forhold til det lokale erhvervsliv og de frivillige fixere forbeholdes retten til at sige nej til en reparation. Ligeledes kan de frivillige fixere ikke holdes ansvarlig for reparationerne såfremt der skulle opstå en skade eller forværring.

Hvis du har lyst til at blive frivillig i Repair Café Vanløse er du velkommen til at kontakte Vanløse Lokaludvalgs sekretariat. 

Du kan også følge med på Facebook
Du kan også følge vores klimaindsats på Repair Café Danmarks side via dette link: Repair Cafe Vanløse

Tid og sted:
Den anden søndag hver måned kl. 14.00-17.00 og
den fjerde onsdag hver måned kl. 16.30-18.30
i Kulturstationen Vanløse på 1. sal