Mere bytte, dele og genbrug i Vanløse

Vanløse skal være en bæredygtig bydel

Der er behov for, at vi genbruger og genanvender mere, så Vanløse bliver en renere og mere bæredygtig bydel.

Vanløse skal være en bydel, hvor vi har fokus på at dele, bytte og genbruge, reparere og sortere mere, og det skal være en naturlig del af hverdagen at opføre sig ressourcebevidst.

Vi har ligeledes en vision om at skabe bevidsthed om, at affald ikke bare er affald, men ressourcer, som kan genbruges igen og igen. En bevidsthed og opmærksomhed, som vil bidrage til, at Københavns Kommune når sin målsætning om at være CO2-positiv inden udgangen af 2035.



Vanløse får snart en nærgenbrugsstation på Helga Larsens Plads, som lokaludvalget ønsker bliver et samlingspunkt og en platform til formidling af allerede eksisterende initiativer og muligheder inden for emnet ressourcer og affald samt en platform der skaber inspiration til nye.

 

Borgerdialog

Vis alle

Kaffevogn på Helga Larsens Plads

Form

Kaffevogn og postkort til udfyldelse

Input

Bedre og flere muligheder for affaldssortering og indbydende byrum

Borgermøde om Helga Larsens Plads i samarbejde med TMF (affald og genbrug – grønne byrum og mødesteder)

Antal deltagere

Omkring 30 deltagere

Form

Fysisk fremmøde og mundtlig dialog

Input

Bedre og flere muligheder for affaldssortering og indbydende byrum

 

Borgermøde om sorteringspunkter

Antal deltagere

18

Form

Fysisk fremmøde, mundtlig dialog og formidling

Input

Dialog omkring tanken bag oprettelse af sorteringspunkter

Dialog omkring de forskellige veje i Vanløse og forslag til placeringer

Byttemarked 2023

Antal deltagere

155 som byttede i alt 586 kg.

Form

Fysisk fremmøde, mundtlig dialog og formidling

Input

Glæde ved at bytte og dele både fra lokale og fra borgere fra andre bydele

Efterspørgsel på flere

Dele, bytte og genbrug i Vanløse

Vanløse Lokaludvalg har allerede gang i flere borgerinvolverende projekter, der fremmer visionen om mere dele, bytte og genbrug i Vanløse.

Byttemarkeder

Én til to gange årligt holder vi fx byttemarked i Kulturstationen Vanløse, hvor flere hundrede kilo skifter hænder. Byttemarkederne er et tilløbsstykke, hvor mange af de gode og brugbare ting, andre har haft liggende i skuffer og skabe og ikke længere bruger kommer andre til glæde. Byttemarkederne er dermed med til at fremme direkte genbrug og øge forståelsen for bedre ressourceforbrug.

Repair Café

Den anden søndag i måneden holder vi Repair Café i Kulturstationen Vanløse, hvor frivillige ildsjæle hjælper lokale borgere, så de selv kan reparere ødelagte genstande som fx tøj, elektronik, smykker eller møbler, som ellers ville være blevet smidt ud. Formålet med en Repair Café er at reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling.  Det er en del af det større udviklingskoncept Repair Café Danmark.