Borgermøde om en mere attraktiv bymidte
Borgermødet blev indledt af en paneldebat med Planchef i Københavns Kommune, Kenneth Horst Hansen, Flemming Fenger fra Holberg Fenger Gruppen og Rasmus Meyhoff fra NREP (de nye ejere af Kronen), der fortalte om de kommunale rammer for byudvikling i Vanløse bymidte, status på udvikling af den gamle Brugsen-grund samt udvikling af Kronen.
Paneldebatten med spørgsmål fra salen blev efterfulgt af en workshop runde, hvor de deltagende vanløseborgere kom på banen med egne tanker og idéer til, hvordan bymidten kan blive mere sammenhængene og attraktiv. Netop bedre sammenhæng i bymidten var et centralt emne, som flere borgere efterspurgte i bymidten sammen med flere grønne områder. På borgermødet drøftede man også de gode ting ved bymidten (det man bør værne om), trafikken samt løsningsforslag til bedre cykelparkeringen på Vanløse Torv og Frode Jakobsens Plads.
Borgermødet blev faciliteret af Vibe&Tone i samarbejde med Vanløse Lokaludvalg. I de kommende uger vil der her på siden blive udgivet en mere grundig opfølgning på de mange idéer, der kom frem under borgermødet. Ligeledes vil Vibe&Tone og Vanløse Lokaludvalg inviterer det lokale erhvervsliv og andre relevante aktører til fokusgruppemøder i juni.
Du kan se en foreløbig opsamling på borgermødet og læse borgernes ideer og input herunder: