Mød os til Åbent Rådhus!

Tag på skattejagt, løs sjove opgaver og lær en masse om byen, du bor i. Vær med til dans, prøv VR-briller, leg med affald, få fixet og pimpet din cykel eller hils på byens borgmestre og politikere.

Du kan også lytte til talks om fællesskaber, deltage i workshop med grøn madlavning, se udstillinger om Københavns fremtid, vær med i debat og meget mere.

VALGMØDE

Mandag d 24. oktober kl. 19-21 inviterer vi sammen med Brønshøj-Husum Lokaludvalg til valgmøde. Vi deler nemlig både valgdistrikt og skoledistrikt. Kom og hør hvad lokale folketingskandidater vil arbejde for, hvis de får din stemme.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Sted:

Aulaen på Bellahøj Skole

Svenskelejren 18

2700 Brønshøj 

Eleverne på skolen bager kage og sørger for forplejning.

Puljeaften

Vanløse Lokaludvalg inviterer til en hyggelig og inspirerende puljeaften tirsdag den 11. oktober på Kulturstationen, hvor du kan møde og få inspiration fra bydelens andre ildsjæle.  

Til puljeaften fortæller vi om Vanløsepuljen, og hvordan du kan søge puljen for at gøre dit projekt til virkelighed.